HER SPILLER VI

VORES MUSIK

Anna Karina Berg (piano, keyboard, sang) og Henrik Olafsson (kontrabas, guitar) har dannet duo omkring begges sange og kompositioner.
I en leg med klanglige universer, stemningsskift og melodiske sange skabes et varieret rum af nærvær og musikalsk storytelling. Lydbilledet er præget af fælles rødder i pop, rock, jazz og klassisk musik. Her kan du høre et klip fra en lydprøve:

VORES DRIVE

Kærlighed til den skabende proces og  gensidig inspiration i samspillet er omdrejningspunkter i duoen.

Anna Karina arbejder som korleder, organist og underviser i klaver og sang. I sit mangeårige arbejde med undervisning af bl.a. blinde børn og unge samt psykisk sårbare voksne har hun brugt sine kompositioner i terapeutisk sammenhæng. I 2015 udgav hun debut-albummet “Anyway” sammen med Vestbo Trio. 

Henrik har en lang karriere bag sig som orkestermusiker i forskellige orkestre og er til daglig bassist i Promonadeorkestret fra Tivoli. Han har komponeret værker til kontrabas- sen som soloinstrument og har udgivet disse på albummet “Acoustic Lines”.

Begge er konservatorieuddannede musikere fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og begge har beskæftiget sig med en bred vifte af genrer.

PRESSE

Et tryk forstørrer billedet. Et højreklik downloader billedet.